FACEOFF er mere end en gymnastik
konkurrence. En platform for fællesskab, talentudvikling og
inspiration. Fra unge gymnaster, der tager deres første skridt ind i gymnastikken, til internationale
atleter på den største scene - FACEOFF samler sporten, publikum og kulturen omkring
gymnastikken og skubber den ind i en ny æra.
Gymnastik er en af verdens største idrætsgrene målt på deltagelse. Det atletiske niveau er enormt – men måden sporten kan dyrkes på, bliver præsenteret og mærkes på, har i mange år været præget af traditioner, begrænsninger og meget lidt udvikling. Det var udgangspunktet for FACEOFF.
Skabt af en gruppe venner
Vi ønskede at give gymnastikken det største og mest modige skub, sporten nogensinde har fået. Ikke ved at ændre selve sporten – men ved at gentænke scenen og fællesskabet omkring den. FACEOFF er derfor skabt som en professionel liga og en kulturel platform, hvor elitepræstationer, holdidentitet, liveoplevelser og historiefortælling smelter sammen.
Inspireret af sportsgrene som skateboarding, snowboarding og breakdance har vi arbejdet for at skabe en gymnastikplatform med et endnu stærkere DNA – en professionel legeplads, der udvikler og forbinder atleter, publikum og kultur på en måde, sporten ikke tidligere har haft.
Vores ambition rækker længere end events og underholdning. Vi arbejder for at professionalisere gymnastikken og skabe flere muligheder for atleter og endnu større oplevelser for et bredt publikum. På sigt er målet at være med til at skabe en struktur, hvor talentfulde gymnaster kan leve af deres sport – ligesom i andre professionelle sportsgrene.
Gymnastik skal være en professionel sport
I mere end 10 år har vi udviklet FACEOFF gennem konkurrencer, oplevelser, tv-formater og partnerskaber. Fra unge talenter til internationale stjerner arbejder vi for at skubbe gymnastikken fremad – og gøre sporten stærkere og sjovere både kulturelt, kommercielt og sportsligt.
Vi gør det for sporten, for talentet og for dem, der vil mere. Fra unge talenter til internationale stjerner skubber FACEOFF gymnastikken ind i en ny æra – professionelt, kulturelt og menneskeligt. Vi er her for at skabe muligheder, inspirere og lade sporten vokse uden kompromiser, men altid med ydmyghed over for det, gymnastikken allerede er og kan.